DET BETYDER NOGET, NÅR BØRN ER I NATUREN
Naturen giver børn mulighed for at lege, undersøge, sanse og være nysgerrige. Men naturen kan også noget mere: Den kan understøtte børns trivsel, læring og relation til den levende verden. Her har vi samlet viden om, hvad naturen betyder for børn.
Center for Børn og Natur
Center for Børn og Natur er et nationalt, strategisk partnerskab med en vision om en verden, hvor alle børn leger, lærer og trives i naturen.
Centeret udgiver løbende publikationer med viden om ny forskning inden for børn og natur - herunder emner som udeskole, udeliv, naturdannelse og meget mere!
Se publikationerBørnefamiliers brug af naturen 2026
Danmarks Naturfredningsforening har gennem flere år fået gennemført en undersøgelse af børnefamiliers brug af naturen. Baggrunden for denne rapport er dermed en undersøgelse foretaget af Voxmeter, der viderefører det eksisterende analysegrundlag.
Undersøgelsen skaber et opdateret vidensgrundlag om, hvilken rolle naturen spiller i børnefamiliers hverdag. Den belyser blandt andet, hvor ofte og hvordan familier bruger naturen, hvilke barrierer de oplever, og hvad der kan bidrage til mere natur i hverdagen. Samtidig sætter undersøgelsen fokus på børnenes egne oplevelser, erfaringer med og kendskab til naturen.
Læs rapporten
VI ARBEJDER FOR EN VILDERE BARNDOM
Danmarks Naturfredningsforening har skabt VILD, som arbejder for at bringe børn tættere på naturen, så mange flere børn begejstres af naturen - og får lyst til at udforske og passe på den.
HAR I ET SPØRGSMÅL TIL EN NATURVEJLEDER?
I VILDs brevkasse kan børn og elever stille alle slags spørgsmål om naturen – både de helt små, de store og svære. Det kan være alt fra ulve og insekter til biodiversitet og klimakrise, eller måske noget helt fjerde, I er stødt på derude. Vores vilde naturvejledere er klar med svar.
Send et spørgsmål
LÅN GREJ PÅ BIBLIOTEKET
Rundt omkring på landets biblioteker kan I låne vores VILD grejtasker, der er fyldt med udstyr og inspirationsmateriale, som gør det både sjovt og endnu lettere at gå på opdagelse i naturen året rundt. Måske skal I på insektjagt, lede efter spor i skoven eller udforske livet ved vandet?