TEMAUGER SAMLER BØRN OM NATUREN
Temauger er en god anledning til at gå på opdagelse i naturen sammen og gøre en forskel i fællesskab. Her kan skoler og dagtilbud finde inspiration, aktiviteter og materialer til Naturens Uge og Affaldsindsamlingen – vores to årlige temauger, hvor børn kan blive klogere på naturen og være med til at passe på den.
Affaldsindsamlingen 2027
Vær med til at give Danmark en forårsrengøring til Affaldsindsamlingen 2027 fra d. 12.–18. april. Affald, og de konsekvenser det kan have for natur og miljø, er et alvorligt tema, men med affaldssække i hånden præsenteres børnene for problemstillingerne med håb og konkrete handlemuligheder.
Så snart I er tilmeldt, får I gratis affaldssække sendt direkte til jer og besked i indbakken, når vores digitale læringsmaterialer er klar. Så kan I nemt koble selve affaldsindsamlingen med et fagligt læringsforløb.
Læs mere!
Naturens Uge 2027
Naturens Uge er en oplagt anledning til at tage undervisningen med ud under åben himmel. Når børn får tid i naturen, styrker det både deres trivsel, koncentration og naturforståelse. I kan være med uanset om I planlægger en hel uge i det fri – eller blot en enkelt aktivitet.
Når I tilmelder jer Naturens Uge, får I tilsendt læringsmaterialer med inspiration og aktiviteter, der er lige til at gå til – ude i gården, parken eller skoven.
Naturens Uge 2027 foregår i uge 36.
Læs mere!Har I et spørgsmål til en naturvejleder?
I VILDs brevkasse kan børn og elever stille alle slags spørgsmål om naturen – både de helt små, de store og svære. Det kan være alt fra ulve og insekter til biodiversitet og klimakrise, eller måske noget helt fjerde, I er stødt på derude. Vores vilde naturvejledere er klar med svar.
Send et spørgsmålGENVEJE
-
FORLØB TIL SKOLER
Find helt gratis undervisningsmaterialer til dit næste forløb i og om naturen.
-
MATERIALER TIL DAGTILBUD
Find materialer og inspiration til aktiviteter til børn i dagtilbud
-
VIDEN OM BØRN OG NATUR
Læs DNs årlige børneundersøgelse eller find inspirerende artikler om undervisning, leg og pædagogik i naturen.