Byg en ramme af nogle gamle brædder - den skal være mindst 20 cm dyb! Inde i rammen kan der være forskellige rum. I kan helt selv bestemme design, størrelse og materialer.
Sæt hønsenet på den ene side for at holde på materialerne.
Gå på jagt i haven, i skoven eller på stranden og se, hvad I kan finde af spændende ting til at fylde i jeres hotel.
Fyld rummene med alle de ting I fandt. I kan også bruge brændestykker, hullede mursten og haveaffald. Det er vigtigt, at de enkelte rum har små huller og huler, hvor insekterne kan gemme sig.
Placer insekt-hotellet i skyggen og gerne et sted hvor der er læ, f.eks. under et tagudhæng.