børn  vild mørk (3)

Skab en magisk og eventyrlig aften i det vilde mørke

Har I nogensinde drømt om at gå på opdagelse i nattens mysterier, mens stjernerne glimter over jer? Med lidt planlægning kan I forvandle en ganske almindelig aften til en magisk oplevelse ud over det sædvanlige. 

At skabe en eventyrlig og magisk naturoplevelse handler om at lade fantasien få frit spil. Eventyr og magi ikke bare er noget, der findes i bøger – men noget, man kan opleve, leve og føle på en helt almindelig vinteraften.  

Dyk ned i disse 5 vildt gode idéer til, hvordan I kan skabe en magisk aften fyldt med hygge, eventyr og naturens hemmeligheder.  

Så hop i det varme tøj, og tag familien med på et magisk eventyr under stjernerne. Det bliver vildt hyggeligt! 

Lav et magisk bål

Ingen magisk aften uden et bål. Find et sikkert sted i haven eller lejrpladsen, hvor I kan lave bål. Tænd flammerne, og lad dem danse i nattemørket – se her, hvordan du laver et nemt bål. Bålet er ikke bare en varmekilde – det er også en samlingsplads, hvor fantasien kan få frit spil.  

Sådan bliver jeres aften om bålet eventyrlig: 

  • Fortæl eventyr eller gåder rundt om bålet. Lad børnene finde på deres egne historier – måske inspireret af skovens dyr? I kan også læse bog sammen og fortælle nogle af de fantastiske eventyr, som allerede er skrevet. Se idéer og guide til fortælleteknikker under punkt nummer 5. 
  • Lav snobrød med forskellige fyld som ost, pølser eller marmelade for ekstra hygge. Alt smager magisk, når det er lavet over bål! Se overskrifter på mad over bål. 
  • Sluk alt andet lys, og lad bålet være det eneste, der oplyser natten. Lyt til bålets knitren og dyrenes puslen i buskene.  
  • Vidste du, at du kan smide mel på bålet, og så knitrer det mere dramatisk? 
børn  vild mørk

Byg den magiske stemning

I er allerede langt, hvis I har tændt et dejligt bål i det magiske mørke.

Skal det være endnu mere eventyrligt, så lav for eksempel en lille "velkomstceremoni" til naturen, hvor I sammen kan hilse på træerne, dyrene eller stjernerne. Lad børnene vælge hver deres træ eller sten, som de føler sig særlig forbundet med. Giv naturvennen et navn, og lav små fantasifulde ritualer, hvor I f.eks. "sender en hilsen til træet" eller "tænder et magisk lys".

I kan gøre det endnu mere eventyrligt ved at fortælle historier, der passer til omgivelserne. Giv bålet et symbolsk formål, som f.eks. at det er et "mødespunkt for de magiske væsner", eller at flammerne er "nøgler til hemmelige døre i skovens dyb".

Lad børnene deltage i at tænde bålet, og lad dem finde små grene og pinde til at hjælpe med at få flammerne til at vokse.

Bål

Magiske fortællinger

Gør det interaktivt 

Lad børnene blive en del af fortællingen. Spørg dem, om de synes, at en bestemt karakter skal vælge en vej i skovens dyb, eller hvad de mener, der vil ske om lidt. Du kan også få dem til at være "stemmerne" for skovens væsner eller sige noget magisk sammen med dig. Det får dem til at føle sig som en del af eventyret. 

F.eks.: "Lad os sammen sige de magiske ord, som åbner den hemmelige port: 'Åben dig, hemmelige dør!' Kan I sige det med mig? Igen: 'Åben dig, hemmelige dør!'. 

Tag udgangspunkt i sanserne 

En sjov leg til eventyrfortælling om bålet handler om, at én starter et eventyr ved at sige noget, de sanser, eller lader som om de sanser, f.eks.: ”På en måneklar nat hører jeg et dyr pusle i mørket” og den næste i cirklen skal fortsætte, men tage udgangspunkt i en anden sans, f.eks: ”Pludselig kunne jeg lugte en mærkelig lugt, som om et rovdyr var tæt på!” og så videre og så videre. På den måde er der en ramme for historiefortællingen, og alle kan være med.  

Skift mellem lyse og mørke elementer 

Brug kontraster i din fortælling – for eksempel ved at skifte mellem lys og mørke, venlige og truende karakterer og stemmer. Det gør eventyret mere spændende og holder børnenes opmærksomhed. Start eventyret med noget lyst og magisk, og lad spændingen langsomt bygge sig op mod noget mere udfordrende eller mystisk. 

F.eks. "Det var en klar, stjerneklar nat, da de fandt den gamle dør, der førte ned til en hemmelig grotte… Men da de trådte ind, kunne de mærke en mærkelig kulde, og mørket syntes at blive tættere og tættere omkring dem." 

børn  vild mørk (3)

Bevæg jer i mørket

Det er magisk at bevæge sig i mørket. Prøv for eksempel at gå en rute lige før mørket falder på i parken, i skoven eller på kirkegården (hvis I tør)! Prøv at gå den samme rute tilbage, når det er mørket, uden at bruge lommelygter!

Der sker noget helt magisk, når man bevæger sig i mørket. Tiden står stille men går på samme tid hurtigt. Det kan godt være lidt uhyggeligt, men prøv at forholde jer roligt og nysgerrigt til de lyde, I hører.  

Forvandl evt. turen til en skattejagt ved at lave en liste med "magiske ting", børnene skal finde undervejs. Det kan være alt fra "en gylden sten", "den største grankogle", "en magisk fjer" eller "den smukkeste blomst". Giv børnene små kurve, som de kan samle deres skatte i. Det er mørkt, så øjnene kommer rigtig på arbejde her. Og så er fantasien også i spil! 

børn  vild mørk (2)

Nattens lyde og hemmeligheder

Om natten vågner naturens egne lyde. Det er som om, den hvisker historier, I aldrig hører om dagen. Lyt til naturens koncert, og bliv en del af dens hemmelige verden. 

Sådan spidser I ører i mørket og gør jer modtagelige for magien: 

  • Sid stille og lyt efter nattens lyde. Kan I høre uglen eller pindsvinet, der pusler? 
  • Brug en optager (f.eks. på mobilen) til at fange lydene, og prøv at lave jeres egen lille naturlyds-historie. Hvad mon lydene betyder, og hvem siger dem til hvem? 
  • Lav en gætteleg: Hvem kan genkende flest lyde? Bonuspoint til dem, der kan forklare, hvad dyrene laver. 
børn  vild mørk (1)