Tips og tricks til at opleve vilde forårsbebudere
Foråret er her, og det kan mærkes – ikke kun i solen, der luner kinderne, men også i naturens små tegn. Forårsbebuderne myldrer frem, hvis man ved, hvor man skal kigge og lytte.
Tag med ud i naturen og oplev forårets hilsner, uanset om du går en tur i skoven, trasker langs stranden, slentrer gennem parken eller bevæger dig ud i det åbne land.
SKOVEN
Bøgen springer ud
I skoven er det især de lysegrønne bøgeblade, der afslører, at foråret er i fuld gang. Når de første blade folder sig ud, skaber de et næsten eventyrligt lysskær. Bøgen springer ud først i de lune egne af landet – og særligt omkring Mariager Fjord og langs de sydvendte skråninger på Fyn og i Sønderjylland kan man ofte se de første spæde blade tidligere end andre steder.
Flagspætten trommer
Det er også i skoven, man kan høre de karakteristiske trommehvirvler fra stor flagspætte, der markerer sit territorium ved at hamre næbbet mod en hul gren. Det er en af de første fugle, der rigtigt markerer, at foråret er på vej. Den kan høres i marts/april. Lyden kan høres langt væk og fungerer som spætteverdenens kærlighedsserenade.
Tap birkesaft
Træerne forbereder sig til foråret ikke kun ved at spire blade. Men blandt andet også ved at suge vand fra jorden op til knopperne, så de kan udvikle sig. I træernes saft er der mineraler, oplagrede sukkerstoffer og vitaminer som C-vitamin, der bliver transporteret op til de skud, der skal udvikle sig.
Birken er et af de træer, hvor forårssafterne stiger. I mindst 2.500 år har mennesket vidst, at tappet birkesaft er både sundt og lækkert. Saften er for eksempel brugt som et tiltrængt vitamintilskud efter en lang vinter. Saften smager ret godt og sødt - og du kan som oftest tappe fra midten af marts til slutningen af april. Se en guide til at tappe birkesaft.
STRANDEN
Selvom stranden måske på overfladen ligner sig selv hele året rundt, så er der også forårstegn her.
Strandskaden, den sort-hvide fugl med det lange orange næb, vender tilbage efter vinteren og giver lyd fra sig med sine skingre kald, der næsten lyder som en pibende latter.
Fisk i overfladen
Og i det lave vand kan man være heldig at få øje på de første stimer af tobis, en lille sølvglinsende fisk. Og hvis man ser en flok måger samle sig i et virvar af skrål og dykkende bevægelser, er det et tegn på, at sildene også er kommet tættere på kysten – et forårsfænomen, der tiltrækker både fugle, fiskere og nysgerrige strandgæster.
Foto: Kristian Ørsted Petersen
Gravænderne graver
I marts søger gravænderne mod yngleområder, som er søer, vandløb, våde enge, fjorde og kyster. De har en travl tid foran sig, hvor de skal passe på deres territorium og spise snegle, muslinger og krebsdyr, så der er energi nok til ægproduktion. Gravanden har sit navn, fordi den har det med at bygge rede i gamle rævegrave, og det er her, den lægger sine æg i starten af april. Og den er kendt for at skide påtrængende ræve i hovedet for at beskytte sig. Så et rigtig godt råd er ikke at komme for tæt på en gravandegrav!
DET ÅBNE LAND
Sanglærken
Ude på marker og enge vækkes foråret af lærkens sang. Sanglærken er en af de første fugle, der vender tilbage fra syden, og dens trille kan høres allerede fra februar, hvor den svæver højt oppe i luften og synger sin karakteristiske strofe.
Frøerne
I engene begynder frøerne at kvække i de små vandhuller. Butsnudet frø og grøn frø sætter foråret i gang med en kakofoni af lyde, når de søger efter en mage.
Rådyrene
Også rådyrene mærker foråret. De bliver mere aktive, og i det åbne landskab kan man ofte se dem stå og græsse i de tidlige morgentimer, hvor disen stadig hænger lavt over markerne.
Foto: Marianne Krag Pedersen
Oliebillen
Oliebillen er endnu et sikkert tegn på forår. Den halvstore og lidt kluntede bille kommer nemlig op af jorden i det tidlige forår. Oliebillen har sit navn, fordi den udskiller en klar gul olielignende væske fra knæleddene, når den bliver forstyrret. Væsken er lettere giftig for pattedyr, men ikke noget vi mennesker skal være bange for. Faktisk er ”olien” i gamle dage blevet brugt som urindrivende middel og som lægemiddel mod ”en gal hunds bid”.
HAVEN
Sommerfuglene begynder også at vise sig i haverne. Nældens takvinge er en af de første arter, der dukker op, da den overvintrer som voksen og blot skal varmes af forårssolen, før den er klar til at flyve igen. Hvis du ser en lidt slidt sommerfugl flakse afsted, er det højst sandsynligt en af de overvintrende arter, der netop er vågnet.
Citronsommerfuglen er også en hyppig havegæst, der kan vågne fra vinterhi allerede i slutningen af februar. Den overvintrer på f.eks. vedbend og kristtorn, så har du sådan noget i haven, har du helt sikkert også citronsommerfugl.
Citronsommerfuglene parrer sig i foråret, og fra omkring slutningen af april lægger hunnerne æg. De er meget kræsne med placeringen, så de lægger kun deres æg på tørst eller vrietorn. Har du et tørstetræ i din have, er der derfor god chance for, at du kan se sommerfuglens små larver i maj, indtil de forpupper sig.
Foto af nældens takvinge: Kenneth Johansson
Humlebierne
Foråret vækker også haverne til live – især de vilde haver, hvor naturen får lov at udfolde sig frit. De første humlebier ses allerede tidligt på sæsonen, ofte brummende lavt over jorden på jagt efter blomster med nektar. Krokus, vintergækker og erantis er vigtige fødekilder for de første bestøvere.