Kommende medlemsevents
Vi inviterer endnu en gang alle vores Klub VILD-medlemmer til event i naturen🌳
Denne gang skal vi ud i naturen og prøve kræfter med seje og sjove tricks til at overleve i det fri. Det bliver en dag fyldt med eventyr, læring og masser af VILD stemning.
Medlemmer får besked på mail, så snart tilmeldingen åbner – vi glæder os til at se jer!🌞
Houens Odde 14-20
6000 Kolding
Vi inviterer endnu en gang alle vores Klub VILD-medlemmer til event i naturen🌳
Denne gang skal vi ud i naturen og prøve kræfter med seje og sjove tricks til at overleve i det fri. Det bliver en dag fyldt med eventyr, læring og masser af VILD stemning.
Medlemmer får besked på mail, så snart tilmeldingen åbner – vi glæder os til at se jer!🌞
Frederiksborgvej 103A,
3500 Værløse
Events for alle
Grønne Dage i Sydhavnen 2026
Fra d. 21. - 26. april
Sydhavnerne går igen sammen om den grønne omstilling i uge 17.
Grønne dage i Sydhavnen 2026 er en spirende forårsuge på Karens Minde, hvor sydhavnerne samles for at blive bedre til at reparere, genanvende, bytte og dele frem for at smide væk og købe nyt. Vi vil spise grønnere, og vi vil lære, hvordan vi kan skabe større biodiversitet. 🌱
Der er grønne aktiviteter alle dage fra tirsdag til søndag, og lørdag d. 25. april er den helt store dag for hele familien.
Ugen byder bl.a. på kreative workshops, bålhygge, naturaktiviteter, grøn mad og masser af oplevelser for børn – med lørdag som den store familiedag fyldt med aktiviteter hele dagen.
👉 Se det fulde program og opdateringer her.
Grønne Dage i Sydhavnen 2026 er støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Islandsbrygge Bibliotek: Mal med naturen
Se de nyeste opdateringer om eventet og bestil jeres billetter her.
I dagens værksted tager vi udgangspunkt i Pippa Pixleys bog “Lav kunst med naturen”. Te, kaffe, kakao, rødkål og krydderier bliver til smukke og sarte farver, som vi maler med.
Kreaværkstedet holdes i forbindelse med Verdensmålsugen 20-24/4 :
FN´s 17 Verdensmål: Islands Brygge Bibliotek deltager i UGE 17 der er Bibliotekernes Verdensmålsuge. I år er temaet MAD – Fødevarer, Forbrug og Fællesskaber. Der er arrangementer for både børn og voksne – se flere Verdensmålsarrangementer på vores hjemmeside.
Hvor: I børnebiblioteket
Alder: For børn i alle aldre ifølge en voksen - kun køb billet til børn.
GRATIS
Tilmelding: billetto.dk
Arrangementet afholdes af Islands Brygge Bibliotek
Dragefestival og strandåbning på Naturventer Amager Strand - GRATIS
Se de nyeste opdateringer om eventet her.
DRAGEFÆRGE + BAMSER I FALDSKÆRM
Du kan tage dit bedste tøjdyr eller bamse med og give den en oplevelse for livet. Den kan nemlig prøve en tur i dragefærgen, hvor den får lov at se stranden fra oven og flyve ned med faldskærm.
DRAGEVÆRKSTED OG WADERSTURE
Samtidig kan du på Naturcenter Amager Strand købe et drage kit og bygge din helt egen drage, så du kan flyve om kap med alle de andre. Du kan også prøve at komme med en tur i waders helt gratis og se hvad du kan fange af sjove dyr på det lave vand.
Kom ud på stranden og slip din indre drageflyver eller fisker løs.
Det koster 50 kr. i materialer at bygge en drage, og du er naturligvis også velkommen til at medbringe din egen og flyve med.
Vi sælger kaffe, te og kakao til 10,- og du kan spise din medbragte madpakke hos os
Vi glæder os til at se dig!
(Ved regnvejr er vi desværre nødt til at aflyse)
Arrangeret af Naturcenter Amager
Sulten? Ja ik, naturen har faktisk en masse råvare som er lige til at putte i gryden. Så et bål og lidt pasta, blandet med en masse urter fundet rundt i skoven, det er bare sagen.
Frivillige Naturguider fra Tid til Tur inviterer dig og din familie med i naturen. Det er tid til leg i det fri!
Find flere oplysninger om eventet her.
Vi starter turen med at sanke, her samler vi spiselige planter fra skoven. Sammen går vi rundt og kigge efter gode råvare til vores frokost. Tilbage på shelterpladsen, starter vi bålet og begynder at lave mad. Men vi skal også hygge, måske snitte lidt, lave nogle lege og bare nyde skoven.
Turen koster 30 kr. pr. person og betaling og tilmelding ved Thomas, sms til 25480062.
Mødested: Vi mødes ikke på adressen, men længere vest på, ved shelterpladsen.
Naturguide Thomas Vanting
Se sankthansorme lyse i mørket og lyt efter flagermus vha. detektor. Oplev natten sænke sig og den næsten fulde måne, hvis det er klart vejr. Turen er ca. 3 km på fast underlag og for både børn og voksne. Medbring evt. en rød lygte.
Kom lidt før, og nyd solnedgangen over Furesøen kl. 21.57. Kan aflyses i tilfælde af regn, så husk derfor tilmelding.
Mødested: Vi mødes hvor gangbroen af træ/Christian Winthers Sti starter. Lige nord for Holte roklub.
Tilmelding med email til: jitkastilund@posteo.dk
Følg med i det opdateret event her.
Arrangeret af DN Rudersdal
Kom med på Natursommerlej med VILD i uge 31.!
Drømmer I om en sommer fyldt med grin, leg og masser af natur? Så kom med på Natursommerlejr i Holstebro - fire dage fyldt med fællesskab og vilde aktiviteter ude i det fri!
Hvad skal I glæde jer til?
- Sjove ture til stranden
- Snitning og kreative projekter
- Kratlusketur og små natureventyr
- Brætspil og stille stunder
- Hygge omkring bålet
- Fællesspisning under åben himmel
Maden vil primært være vegetarisk og økologisk. Vi hjælper hinanden med madlavning, opvask og rengøring. Sammen skaber vi en fantastisk naturlejr med plads til fart og fordybelse i det grønne - for både store og små.
Alle aktiviteter er frivillige, så I kan selv vælge i hvilket omfang, I har lyst til at deltage. Vi forventer at blive mellem 15-45 mennesker.
Praktisk information:
Hvor?
Nørrehytten, Sønder Nybovej 2A, 7500 Holstebro
Hvornår?
Uge 31. Mandag d. 27. juli - torsdag d. 30 juli.
Overnatning vil være muligt i medbragt telt eller campingvogn.
Pris:
250 kr. barn - 500 kr. voksen - 1.000 kr. for en familie.
Tilmelding:
Skriv antal børn og voksen til mail: ikast-brande@dn.dk eller sms: 60244799
Vi er altid klar på at besvare jeres spørgsmål, så I er meget velkomne til at kontakte os.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Natursommerlejr 2026!
Venlig hilsen
Kasper Kold og Maria Mosegaard Mortensen
VILD ambassadører i DN Ikast-Brande
Hvad er et VILD-event?
Til VILD-events står frivillige i Danmarks Naturfredningsforening klar til at tage jer i hånden og vise den lokale natur, så hele familien får naturoplevelser på en sjov måde.
Alle kan deltage - uanset naturerfaring - og her på siden kan du se hvilke arrangementer, der er for børn og familier nær dig.
Endnu VILDere - kun for medlemmer
Som betalende medlem af VILD bliver I inviteret til særlige arrangementer fire gange om året.
Her vil kendte børneværter og naturentusiaster give en naturoplevelse ud over det sædvanlige.
Bliv medlemFLERE VILDE EVENTS
Her på siden bliver udvalgte og aktuelle VILDE events lagt op løbende. Det inkluderer både medlemsevents udelukkende for medlemmer af VILD, og generelle vilde events, hvor alle er velkomne.
Ønsker du at orientere dig mere generelt om børnevenlige arrangementer i dit lokalområde, kan du melde dig ind i vores VILDe Facebook-grupper. Her kan familier invitere hinanden på ture i naturen og vi gør løbende opmærksom på lokale naturoplevelser.
FIND FACEBOOK-GRUPPERVil du give børn nogle vilde naturoplevelser?
Bliv frivillig i VILD, så kan du arrangere lege og ture for børn og børnefamilier i din lokale natur.
Som friVILDig er du med et landsdækkende netværk, hvor vi inspirerer hinanden til at finde de bedste måder at bringe børn og deres familier ud i naturen. Netværket mødes online hver måned.
Du vil løbende blive tilbudt gratis kurser og workshops, hvor vi i praksis arbejder med naturformidling i børnehøjde. Du vil også blive tilbudt materialer der kan styrke synligheden af de lokale arrangementer, ligesom du kan få sparring med vores naturvejledere.
Vil du høre mere? Tryk herunder.
Bliv en del af netværket