Det handler ikke om, at man skal opsøge vild natur for at finde spor. Tværtimod dukker de ofte op lige dér, hvor børn allerede leger til daglig. I haven gemmer sporene sig langs hække og under buske, omkring foderbræt og fuglebad, ved kompost, brændestabler og skure og i de små snekanter og smeltevandsrender, hvor dyr krydser frem og tilbage.

I parken dukker sporene op på græsplæner og langs kratbryn, på stier, i mudder og i lag af våde blade, og særligt omkring søer og vandhuller, hvor dyr kommer for at drikke eller søge føde. Og i skoven er det ofte i lysninger og langs skovbryn, ved gamle træstubbe og dødt ved samt ved små grøfter og sporveje, at sporene afslører sig for dem, der kigger efter.

Når børn leder efter spor, skal de gætte – det er hele pointen. Bed dem beskrive sporet før de siger arten: stort eller lille? rundt eller spidst? står sporene tæt eller langt fra hinanden? peger de mod noget? forsvinder de i et hul eller op i et træ?

Gætning er faktisk den samme metode naturfolk bruger, bare uden latinske navne.

I kan også lave små spor-missioner:

Sporbingo: find fire forskellige spor på en tur
 Sporjægerne mod dyrene: børnene følger et spor så langt de kan
 Sporquiz: “efterladenskaber” som kategori er altid et hit
 Efterlign dyret: lad børnene gå som hare, hoppe som solsort eller trippe som mus
 Find sporets slutning: leder sporet til føde? vand? skjul?