Guide: På på jagt efter dyrespor
Når man går tur i haven, parken eller skoven, kan det føles, som om dyrene er forsvundet. Men det er de ikke – de er bare gode til at leve deres liv, mens vi ikke kigger.
Alligevel efterlader de en masse spor, og når børn først opdager dem, forvandler verden sig til et mysterium: Hvem har været her? Hvor var den på vej hen? Og hvad lavede den?
God fornøjelse med at finde og følge dyrenes spor!
Hvor kan man lede?
Det handler ikke om, at man skal opsøge vild natur for at finde spor. Tværtimod dukker de ofte op lige dér, hvor børn allerede leger til daglig. I haven gemmer sporene sig langs hække og under buske, omkring foderbræt og fuglebad, ved kompost, brændestabler og skure og i de små snekanter og smeltevandsrender, hvor dyr krydser frem og tilbage.
I parken dukker sporene op på græsplæner og langs kratbryn, på stier, i mudder og i lag af våde blade, og særligt omkring søer og vandhuller, hvor dyr kommer for at drikke eller søge føde. Og i skoven er det ofte i lysninger og langs skovbryn, ved gamle træstubbe og dødt ved samt ved små grøfter og sporveje, at sporene afslører sig for dem, der kigger efter.
Legen: Hvem har været her?
Når børn leder efter spor, skal de gætte – det er hele pointen. Bed dem beskrive sporet før de siger arten: stort eller lille? rundt eller spidst? står sporene tæt eller langt fra hinanden? peger de mod noget? forsvinder de i et hul eller op i et træ?
Gætning er faktisk den samme metode naturfolk bruger, bare uden latinske navne.
I kan også lave små spor-missioner:
Sporbingo: find fire forskellige spor på en tur
Sporjægerne mod dyrene: børnene følger et spor så langt de kan
Sporquiz: “efterladenskaber” som kategori er altid et hit
Efterlign dyret: lad børnene gå som hare, hoppe som solsort eller trippe som mus
Find sporets slutning: leder sporet til føde? vand? skjul?
Sådan lærer børn at læse spor
Når man følger spor på jorden, opdager man hurtigt, at dyr bevæger sig vidt forskelligt. Rådyret laver en slags “strøgspor”, hvor skridtene ligger som små V-formede kegler på række.
Fugle laver enten tritspor, hvor fødderne peger lige frem, eller hopspor, hvor begge fødder sætter af samtidigt – solsorten hopper, fordi den søger føde på jorden i små ryk.
Haren laver galophop, hvor bagfødderne lander foran forfødderne, hvilket er ren mekanik og ret morsomt at efterligne.
Mus kan lave små snetunneller langs hegn og krat. Egernet afslører sig ofte ved de små bunker af kogleskæl under træer – naturens svar på et madpakkeområde. Ræven efterlader lange linjer af poteaftryk i sneen, som om den er på rutekontrol mellem skjul og fødeplads.
Hold øje med de her spor
Her er de mest almindelige sporformer i børnehøjde:
· Fodspor (mus, egern, hare, rådyr, ræv, kat, hund, fugle)
· Efterladenskaber (lorte, kugler, pøller – børn elsker alt ved det her)
· Gnav og hak (kogleskæl fra egern og mus, spættehuller)
· Fjer og pels (solsortefjer under buske, fugtige hårtotter fra ræv ved hegn)
· Reder og skjul (fuglereder, egernreder, musebo, huler i hække)
· Fodringspladser (små bunker af kogleskæl, kerner, knækkede sneglehuse)
· Ind- og udgange (tunneller under brændestabler, kompost og buske)
Spætte har ædt kogle
En kogle spist af en spætte. Kan ses på, at koglen kun er lidt tilfældigt nappet af hist og her - modsat musespining, der er mere grundig!
Agern spist
Her har mus været grundige med agern, som de spise fuldstændig. Den er helt udhulet!
Musespor
En mus har spist af en kogle. Se, hvor grundig den lille mus er! Alt er væk!