For nogle kan mørket virke farligt, men faktisk kan man opleve ren magi udenfor, når mørket falder på. Her vækkes sanserne, roen sænker sig, og naturen forvandler sig til en helt anden verden.
Til mørkebingo skal I finde bestemte ting i naturen efter solnedgang. Prøv hvis I tør! Og se om I kan blive superseje skattejægere i nattens mulm og mørke.
Kom afsted!
-
Planlæg den mørkeste rute I kan forestille jer. I kan f.eks. gå igennem skoven, besøge den nærmeste park eller følge grønne stier, tæt på hvor I bor.
-
Opfind jeres egen bingo
Mørket forstærker jeres sanser, så I får superkræfter! Vælg 8 forskellige ting fra naturen I skal finde og skriv ned på en lap papir. Det kunne være noget, man kan føle på, dufte til og lyde af skov, hav eller et dyr, man kan lytte efter.
I kan være heldige at møde én eller flere af disse nataktive dyr i Danmark: natugle, pindsvin, flagermus, ræv eller frøer og tudser. Nogle sover vintersøvn eller går i dvale, f.eks. mus og grævling, men de vågner stadig op i ny og næ for at finde føde. Hvem får først fuld plade?
-
Følg VILDs mørkebingo
Print ”Mørkebingo”-pladen og tag dem med i ud på jeres plalagte rute. Prøv om I kan finde alle naturskattene på kortet, når I går på opdagelse i tusmørket.
-
Snak løbende, om de ting I finder. Tag jeres naturskatte med hjem, og se hvordan de skifter udseende i lyset. I kan gøre det ekstra sjovt, ved at bruge et forstørrelsesglas til at undersøge detaljerne på jeres fund helt tæt på.
TIP: Hvis I vil udfordre jer selv, kan I lukke øjnene og føle på tingene, for at gætte hvad hinanden har fundet.
Tid
- 30 min - 1 time
Sted
- I skoven, parken, haven eller på stranden.
Det skal du bruge
- Liste med ting I skal finde
- Eller printet mørkebingoplade
- Blyant eller kuglepen
- Evt. en kikkert eller forstørrelsesglas
- Pose til jeres naturskatte
VILDT Modig?
Synes I bare det er det sjoveste at opleve naturen efter mørkets frembrud? Så prøv at gå en stille nattevandring og oplev hvordan naturen vågner, når vi er gået i seng.