Vidste du, at myrer ser helt forskellige ud på forskellige tidspunkter, mens de vokser? Først er de små æg, så kribler de som larver, gemmer sig som pupper – og til sidst bliver de til voksne myrer! I forvandlingslegen skal I vokse hurtigt gennem alle de sjove trin. Men pas på – for at komme videre, skal I vinde i sten-saks-papir!
Sådan gør I
-
Saml jer i en rundkreds udenfor. Start som små myreæg: Vralt rundt med samlede knæ og sig "æg, æg, æg".
-
Stop et andet æg og dyst i sten-saks-papir for at forvandle jer til larve.
-
Vinder du? Så bliver du larve og skal finde en anden larve at dyste mod for at blive puppe. Taber du, prøv igen med et andet æg.
-
På hvert stadie bevæger I jer forskelligt:
- Æg: vralt med hænderne over hovedet.
- Larve: gå langsomt uden at løfte fødderne fra jorden.
- Puppe: hop som vilde.
- Myre: løb! -
Legen slutter, når de fleste er blevet til myrer.
TIP: Prøv også at lege forvandlingsleg som en sommerfugl, vandmand eller frø – måske I selv kan finde på nye dyr at forvandle jer til!
Tid
- 30 min
Sted
- I haven, på legepladsen eller i skoven – bare der er plads til at bevæge sig!
Det skal du bruge
- Bare jer selv og masser af energi til at vralte, kravle, hoppe og løbe!