Selvom pindsvinet er et af de danske dyr, som går i vinterhi, er det med sine mange pigge alletiders at lade sig inspirere af til de sjoveste juledekorationer.
Hvor mange pigge kan I tælle til på jeres stikkende juledekoration?
Kom i gang!
-
Start med at beslutte, hvad pindsvinets pigge skal bygges af. De kan f.eks. laves af korte grangrene, små kviste eller bogskaller fra bøgetræer. Måske en blanding af det hele? Tag ud i naturen og find jeres materialer til dekorationerne.
-
Når I er hjemme igen, skal I begynde at forme pindsvinets krop af leret. Maven er stor og rund, med et hoved og en spids snude i den ene ende.
-
Fastgør stearinlyset midt på pindsvinets ryg.
-
Nu skal I dække hele ryggen med jeres ‘pigge’. Bogskallerne skal stikkes i med bunden i vejret. Hvis I bruger kviste eller grangrene skal de klippes i små stykker, før I påsætter dem. Husk at lade hovedet være frit, så der er plads til et ansigt.
-
Når pindsvinet har fået alle sine pigge, kan I sætte øjnene fast over den spidse snude. Giv pindsvinet en næsetip med et rødt rønnebær. Wupti - så har I de sjoveste stikkende juledekorationer der kan skabe hygge hele vinteren igennem.
Tid
- 15-30 minutter
Sted
- Natur i jeres lokalområde og derhjemme
Det skal du bruge
- Grangrene, mange små kviste eller bogskaller
- Rønnebær
- Ler
- Hobbyøjne (kan undlades)
- Stearinlys
Endnu mere julehygge?
Saml din nærmeste venner og familie, lav et bål i vinterlandskabet og varm jer på vores lækre julegrød.
Julegrød