Når affald ligger rundt omkring i naturen, ser det ikke bare kedeligt ud – det er faktisk også rigtig dårligt for både dyrene og planter!
Plastik er en af de værste skurke; det tager flere hundrede år at blive nedbrudt og i mellemtiden kan dyr blive fanget i plastikken eller spise det, hvilket kan gøre dem meget syge.
Men det stopper ikke kun ved plastik! Papir, pap, metal og glas kan også skabe problemer, hvis dyr får fat i det og får det galt i halsen. Det kan skade dem og forurene naturen.
Cigaretskod og nikotinposer er også rigtig dårligt for dyr og planter. Når cigaretskod ligger i naturen, afgiver det giftige kemikalier og tungmetaller, der skader dyr og vandet. Nikotinposer er lige så slemme, for de tager rigtig lang tid om at blive væk og afgiver giftige kemikalier for naturen undervejs.
Så når vi samler affald, gør vi noget vigtigt for at beskytte dyrene og naturen! Husk, at det er op til os alle at passe på vores planet!
Sådan gør I
-
Målet er at samle så meget affald som muligt på 15 minutter!
-
Hver type affald giver forskellige point, så vær strategisk:
Plastik = 20 point
Cigaretskod/nikotinposer= 15 point
Papir/pap = 10 point
Metal = 10 point
Glas = 10 point
Restaffald = 5 point
-
Når timeren ringer, er det tid til at tælle point! Smut hen til en genbrugsstation eller et sted med affaldsbeholdere og læg affaldet i de rette affaldsspande, mens I tæller jeres point!
-
Den, der samler flest point, vinder og kan kalde sig dagens affaldshelt!
Tid
- 15 min.
Sted
- Overalt i naturen: I haven, parken, skoven og på stranden
Det skal du bruge
- En affaldssæk
- En timer (f.eks. en telefon)
- Evt. affaldsspyd
Find den nærmeste affaldsindsamling og start din karriere som affaldshelt her:
AffaldsindsamlingenBliv endnu vildere til at gå på affaldsjagt med et affaldsspyd!
Affaldspyd