Lav en blomsterbuffet

HEADER

Mange smådyr er afhængige af blomster - enten som mad, et sted at bo eller begge dele. Derfor er en blomsterbuffet en god måde at hjælpe biodiversiteten.

Alle kan være med til at lave en blomsterbuffet - og den kan laves både i krukker, altankasser og bede.

Sådan gør I

  1. Find det område, hvor I vil lave jeres blomsterbuffet.

    1 1
  2. Fjern det øverste lag græs/tørv og riv jorden, så den er løs og lækker. Skal blomsterbuffeten være på en altan, fylder I jord i de krukker eller altankasser, I skal bruge.

    2 2
  3. Så blomsterfrøene i jorden. Riv det lidt, så de dækkes af et tyndt lag jord. Klap jorden, så frøene får jordkontakt.

    TIP: I kan blande blomsterfrøene med sand, så I er sikre på, at frøene bliver spredt godt ud.

    3 3
  4. Vand jorden let - det må ikke sumpe, for så presses ilten ud af jorden og frøene kvæles.

    4 4
  5. Du kan eventuelt indhegne området med snor og pinde, så det kan få ro. Lav også gerne skilte til med teksten: “Her skaber vi vild natur” eller “Her skal der være ro, så blomsterne kan gro”.

    5 5
  6. Sådan! Nu har I en flot blomsterbuffet, der både skaber levesteder og giver mad til dyrene.

Tid

  • 30 minutter

Sted

  • I haven, i gården eller på altanen

Det skal du bruge

  • Blomsterfrø (gode for biodiversiteten - kan bl.a. købes på dn.dk)
  • En håndskovl
  • En vandkande
  • Evt. jord (til krukker)
  • Evt. sand til at blande blomsterfrøene op med
  • Evt. en spade
  • Evt. en rive

HJÆLP DYRENE

Har du nogensinde hørt om ordet biodiversitet? I en video forklarer vi, hvad det betyder for mange af naturens dyr, der lige nu er ved at forsvinde!

Dyrene mangler hjem, mad og drikke - og du kan rent faktisk hjælpe dem - f.eks. ved at lave en buffet af blomster.

SE VIDEOEN