Kommende medlemsevents
Events for alle
Det skal vi lave på turen
Finde ting til bingo pladen langs stranden!
Hygge med pandekager som man selv laver!
Praktisk information:
I medbringer selv drikkevarer
Tilmelding via SMS til: 22623441
Vi mødes ved Molehuset.
Turen er arrangeret af Naturguide Erik Madsen, Danmarks Jægerforbund.
Find det opdaterede event her.
En tur i skoven: lær at lave bål + naturbingo
Find det opdaterede event her.
Få en pause fra hverdagens stress og jag (og karneval) med en tur i Rold Skov i selskab med din familie. Vi skal lære at lave bål og så skal vi på naturbingo i den finde forårsskov.
Det skal vi lave på turen
Vi skal lære at bygge et bål, tænde det og hvordan man omgås bålet på en sikker måde. Vi skal også ud i skoven og lave naturbingo. Til slut laver vi snobrød over vores hjemmebyggede bål. Turen er målrettet børnefamilier med børn i alderen 5-12 år og bedsteforældre er også meget velkomne :)
Medbring:
- Tøj til dagens vejr
- Gode sko
- Drikkevarer og evt. let madpakke som kan nydes ved bålet
- Et siddeunderlag eller tæppe.
Tilmelding sker via SMS til en af de to naturguider:
Julia: 42654286
Tobias: 22955659
Vi mødes på parkeringspladsen på Møldrupvej 26, herefter går vi sammen til jamborettepladsen som ligger få hundrede meter væk.
Turen er arrangeret af Naturguider Julia Zhong Jepsen og Tobias Frydendal, Danmarks Naturfredningsforening
Leg med naturens materialer
Find det opdaterede event her.
Lyder kreativ hygge i naturen som noget for jer? Så skal I da med os ud i naturen lørdag d. 23. maj. Her skal vi nemlig strikke, snitte og skabe små fabeldyr og drømmefanger ud af det vi finder i skoven.
Det skal vi lave på turen
Med simpelt håndværk og naturens materialer laver vi små kunstværker. Det kan være et fabeldyr snittet af en pind og pyntet med fejr eller garn, eller en uro, en drømmerfanger der via skovens magi fanger de gode drømme og sender dem videre til den der sover under den.
Så kom med til formiddag i hyggens tegn, hvor der er plads til ro, leg og lade fantasien blomster.
Desuden skal vi sanse og opleve naturen og vi skal lave stillevandring mellem træerne .
Du skal bare møde op, medbringe drikkevare, madpakke og godt humør, så sørger vi for materialer, værktøj og pandekager.
Turen er for børn mellem 4 – 12 år.
Vi mødes på p-pladsen ved Sørupvej i Hovedal plantage. Hvis I ikke kan finde det, så ring endelig til mig.
Tilmelding via SMS til: 25480062
Turen er arrangeret af Naturguide Thomas Vanting, Danmarks Naturfredningsforening.
Kom med ud i skoven, hvor vi skal lede efter smådyr i skovbunden. Tag dit barn i hånden og kom med på en hyggelig jagt efter kriblekrabledyr.
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Forårsskoven er fuld af liv. Jeg vil gerne tage jer med på en lidt anderledes skovtur, hvor vi skal se, hvad vi kan finde i skovbunden
Program:
Kl 12: vi mødes foran toiletterne ved p-pladsen ved Moesgaard stand parkeringsplads. Herfra går vi sammen hen til vores base i skoven, det er en lille gåtur.
- Jeg håber på at finde biller, bænkebider, snegle, orme, måske skolopender og edderkopper.
Jeg tager nogen nemme bøger med, som vil være tilgængelige at kigge i sammen med dit barn, samt forskellige fangst bakker og andet nørdet udstyr man kan bruge til at finde smådyr.
Andet praktisk:
- Påklædning: Husk praktisk tøj, der kan blive vådt og beskidt. Gummistøvler er en go ide. Vi er ude hele tiden
- Toilet er tilbage ved p-pladsen og ellers forgår det ”i det grønne”
- Forplejning: Medbring selv madpakke og drikkevare. Turen vare ca. to timer, men der er ikke en streng deadline for sluttidspunkt
- Siddeplads: Tag gerne noget at sidde på med. Jeg medbringer ofte selv en gammel pude eller hynde i en plastpose
Tilmelding via SMS til: 20289496 (skriv gerne antal deltagere)
Vi mødes foran toiletterne ved p-pladsen ved Moesgaard strand parkeringsplads.
Jeg glæder mig til at lede rundt i skoven med jer
Venligt hilsen
Naturguide Emma lempert
På mobilen kan installeres nogle glimrende apps, som kan hjælpe med at finde ud af hvad vi kigger på og lytter til. Dem vil vi gå på opdagelse med.
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Vi vil gå på opdagelse med INaturalist (Insekter og planter) og Merlin (fuglestemmer) på mobilen og prøve at finde ud af hvad vi ser og hører.
Turen henvender sig til voksne og deres børn.
Vi behøver ikke at gå særligt langt for at finde forskellige arter og høre fuglene.
Bålet er tændt for hyggens skyld.
Forberedelse:
Installer INaturalist og Merlin på telefonen.
Tilmelding ikke nødvendig.
Vi mødes på shelterpladsen ca. 1km fra Herregården Hessel.
Tag kaffe/te med og husk fornuftigt tøj og fodtøj.
En kikkert og et forstørrelsesglas er ikke af vejen
Turen er arrangeret af Naturguide Peter Winther-Sørensen, Danmarks Naturfredningsforening.
Biernes dag - Kom med til en hyggelig dag i bigården, for både børn og voksne!
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Oplev bierne helt tæt på og vær med til:
🍯 Honningsmagning
🔨 Byg dit eget insekthotel
🐝 Se bierne i observationsstade
🌱 Få en frøpose med hjem
🛍️ Køb honning, bivoksprodukter og meget mere
☕️ Kaffe og kage til alle 😄
Tilmelding via mail til: sisse_sass@hotmail.com
Tag familien med og kom på bisafari i vores vilde have 🌿
Vi glæder os til at se jer!
Turen er arrangeret af Naturguide Sisse Sass, Danmarks Naturfredningsforening.
Vi skal ud i foråret, lave naturbingo og lege. Turen er gratis.
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Medbring en skovl/ske til at grave efter dyr i skovbunden. Medbring også en snack og drikkelse til pausen - og tag tøj/fodtøj på efter vejret. Vi medbringer æggebakker til opsamling af det, som I finder.
Tilmelding via SMS til: 24461262
Vi glæder os til at se jer!
Turen er arrangeret af Naturguider Dorte Fabricius og Lone Holmsberg, Danmarks Naturfredningsforening.
Randers Sportsfisker Klub holder åbent hus i vores klubhus ved Gjerrild klint.
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Randers Sportsfisker Klub holder åbent hus i vores klubhus ved Gjerrild klint.
Se huset og dets nære placering ved havet, mød vores juniorer og også de mere garvede lystfiskere og lær at fiske. Der vil være fiskegrej til rådighed, og vi lærer gerne fra os.
Der er mulighed for at deltage i en fiskekonkurrence, som dog kræver betaling.
Hele dagen vil der være salg af kød og pølser fra grillen – med kartoffelsalat, salg af sodavand, øl og forfriskninger.
Telte med borde og spisepladser er opstillet på græsplænen, og der vil også være salg af sandorm, sildestykker og endegrej.
Tilmelding ikke nødvendig.
Turen er arrangret af Naturguide Jan Hyllelsted, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Juniorafdelingen i Vejle Sportsfiskerforeningen inviterer på fiskeri og oplevelser.
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Kom til nogle hyggelige timer i den skønne ådal, hvor sportsfiskerne står klar til at guide jer i fiskeriet.
Vi har alt grej som skal bruges.
Udover fiskeriet, så vil det være muligt at deltage i fede konkurrencer, lave skumfiduser på bål, og vi byder på en pølse med brød.
Arrangementet finder sted den 30. maj kl. 09.00-14.00 og er åbent for alle.
Arrangementet er led i Lystfiskeriets Dag, et fælles dansk arrangement under Danmarks Sportsfiskerforbund, med sigte på at skabe interesse omkring natur og lystfiskeri.
Tilmelding ikke nødvendig.
Turen er arrangeret af Naturguide Peter Ammitzbøll, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Kom til en hyggelig dag med masser af hornfisk og havørred.
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Kom til en hyggelig dag med masser af hornfisk og måske havørreder.
Lystfiskerforeningen Waders har masser af Waders, stænger og endegrej, som I kan låne. Og vi hjælper gerne med vejledning og opsætning samt tips og tricks til fiskeriet.
Tilmelding ikke nødvendig.
Vi mødes ved vandet neden for rensningsanlægget - ved Nibe Surfspot. Koordinater: 56°59'33.9"N 9°38'48.1"E
Turen er arrangeret af Naturguide Kjeld Frost, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Lystfiskeriets dag ved Dyringkær Put and Take, Haderslev.
Kom og prøv de mange gode oplevelser ved fiskevandet.
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Alle som har en lystfisker gemt i maven kan deltage og prøve fiskeriet i Dyringkær put and Take, ganske gratis. Kom og prøv de mange gode oplevelser ved fiskevandet.
På dagen er der mulighed for at prøve at fiske, der vil stå en erfaren lystfisker parat til at hjælpe dig med at komme i gang. Medbring fiskestang – har du ingen så ring – vi vil så prøve om vi kan skaffe en låne fiskestang.
Arrangementet afholdes ved i Dyringkær put and Take, Haderslevvej 152, 6100 Haderslev (følg skiltene), hvor det er muligt at fiske efter regnbue, gedde, aborre, skalle, brasen, karpe og ål. Mød op mellem kl. 9.00 til kl. 13.00 og få en spændende dag og fang mange gode oplevelser.
Hør hvad Sønderjysk Sportsfiskerforening har at tilbyde af fiskemuligheder og aktiviteter.
Besøg også vores midlertidige friluftsområde for enden af søen
Få en snak om de mange muligheder for at kombinere lystfiskeri med friluftslivet som f.eks. overnatning i shelter, fri teltning, bål i naturen eller madlavning på tur.
Mød fiskeekspressens trailer fuld af fiskegrej, som kan lånes ganske gratis. Her kan du også få råd og vejledning til fiskeriet i søen fra erfarne lystfiskere.
Bind din egen fiskeflue. Du binder din egen flue i de farver, som netop du tror på – gratis.
Unge og dygtige fluebindere står klar med kyndig instruktion. De viser også gerne, hvordan fluen fiskes.
Vi byder på en kop bålkaffe brygget på cowboymaner eller en kop varm kakao – gratis.
Bag pandekager på ægte friluftsmaner – gratis.
Prøv en fuld pakket rygsæk. Er du stærk nok til en uges ophold på fjeldet?
Alle er velkomne på Lystfiskeriets Dag, og gode oplevelser fylder mest, hvis du deler dem med andre. Så tag du bare din bedste ven, mor, far, bedstemor eller bedstefar med – her kan alle være med.
Tilmelding ikke nødvendig.
Turen er arrangeret af Naturguide Preben Nielsen, Danmarks Sportfiskerforbund.
Fiskeri i voldgraven ved Slotsruinen, Vordingborg
Kom og vær med til en hyggelig dag med fiskeri i voldgraven.
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Sportsfiskerforeningen Storstrømmen Vordingborg indbyder til en hyggelig dag med fiskeri i voldgraven ved Vordingborg Slotsruin. Foreningen stiller en del grej til rådighed, som man kan låne, og medlemmer fra foreningen vil være tilstede og hjælpe med råd og vejledning.
Der kan fanges karper, skaller og aborrer. Karper og skaller må gerne hjemtages, mens aborrer skal genudsættes.
Det er normalt ikke tilladt at fiske i voldgraven, men der er på dagen givet særlig tilladelse. Så kom og vær med til denne unikke mulighed!
Arrangementet er for alle børn og forældre, uanset om I er nybegyndere eller har fisket før. Børn under 15 skal være ifølge med en voksen.
Tilmelding ikke nødvendig.
Turen er arrangeret af Naturguide Søren Voigt Anders, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Vær med til at fiske regnbueørreder i Vanværkssøen i Frederikshavn
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Traditionen tro åbner Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn sit fiskevand ved Vandværkssøen i Frederikshavn, hvor der i dagens anledning er udsat regnbueørreder. Ligeledes er der gode chancer for en gedde eller aborre.
På pladsen vil der være en stand med orientering om lystfiskeri ved lystfiskerforeningen. Du kan låne fiskegrej til dagens fiskeri, ligesom der er lodtrækning om fiskegrej blandt deltagerne. Desuden kan du få smagsprøver af primitivt røget fisk.
Mødested: Du skal fortsætte forbi Donbækvej 34, til du kommer til Vandværkssøen, som ligger et stykke nede ad vejen. Koordinaterne er: 57°25'01.4"N 10°28'44.4"E
Tilmelding ikke nødvendig.
Turen er arrangeret af Naturguide Kim Larsen, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Ørredfiskeri for unge 10-18år i Ladegårdssøen, Frederiksværk
Kom til en hyggelig dag med ørredfiskeri for børn og unge.
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Kom til en hyggelig dag med ørredfiskeri for børn og unge. Vi skal fiske efter ørred, men der kan også fanges andre fisk. Tag gerne mor og far med – børn fisker gratis.
Foreningen stiller grej til rådighed og er behjælpelig med at rigge til og guide med, hvordan man kan fiske i søen. Men medbring gerne eget grej.
Foreningen giver pølser og sodavand.
Turen er arrangeret af Naturguide Niels Corfitz, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Grindsted Sportsfiskerforening inviterer på fiskeri og oplevelser ved Grindsted Engsøe
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Kom til nogle hyggelige timer ved Grindsted Engsø.
Her kan du prøve forskellige former for fiskeri, f.eks. medefiskeri efter skalle og brasen eller spinnefiskeri efter gedde og aborre.
Arrangementet er led i Lystfiskeriets Dag, et fælles dansk arrangement under Danmarks Sportsfiskerforbund, med sigte på at skabe interesse omkring natur og lystfiskeri.
Vi mødes på p-pladsen ved vestenden af Grindsted Engsø.
Tilmelding ikke nødvendig.
Turen er arrangeret af Naturguide Lars Pedersen, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Kreativ i naturen: Snit blyanter og lav tegnekul over bål ✏️🌿
Kom med på en hyggelig familietur i naturen, hvor vi snitter vores egne blyanter, laver tegnkul over bål og går på opdagelse med naturbingo. En kreativ og lærerig dag for børn og voksne.
Find det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
På turen skal vi sammen ud i naturen og finde grene, som vi bruger til at snitte vores egne blyanter. I lærer grundlæggende snitteteknikker og får mulighed for at bore huller med skruemaskine, så blyanterne kan samles.
Vi laver også vores eget tegnekul ved at brænde pinde i en dåse over bål – en spændende proces, hvor vi ser, hvordan naturens materialer kan forvandles.
Der vil desuden være tid til en hyggelig gåtur, hvor børn og voksne kan deltage i naturbingo undervejs.
Kl. 12.00 holder vi frokostpause, hvor I spiser jeres medbragte madpakker.
Medbring gerne egen dolk eller snittekniv, hvis I har. Vi har også nogle, man kan låne, men de skal deles mellem deltagerne.
Praktisk information:
Vi mødes kl. 10.00 hos 'Vilde Harrild' på adressen. Herfra går vi samlet til vildmarkslejren, som bliver vores base for dagen, inden vi bevæger os ud i naturen omkring os.
Tilmelding via SMS til: 31460739
Turen er arrangeret af Naturguide Ida Stilling
Har du lyst til at prøve at fiske? Kom og fisk i Bygholm Sø i Horsens!
Find det opdaterede event her.
Bygholm Lystfisker- og Baadejerforening indbyder sammen med Horsens og Omegns Sportsfiskerforening alle, der gerne vil prøve lystfiskeriets glæder til nogle hyggelige timer ved Bygholm Sø. Vi har grej klar til dig. Det koster ikke noget at deltage, dog skal voksne (18-65-årige) være i besiddelse af det offentlige fisketegn for at kunne fiske.
Vi står klar med erfarne lystfiskere, der vil hjælpe dig med at rigge til og fiske, og grejet låner du. Samtidigt kan du få orientering om de gode muligheder for at fiske i og omkring Horsens for dig og din familie.
Tilmelding ikke nødvendig.
Turen er arrangeret af Naturguide Thomas Madsen, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Fang og smag en hornfisk ved Grenå
Der skal fiskes efter hornfisk, som er talrige på vores kyster på denne årstid
Finde det opdaterede event her.
Det skal vi lave på turen
Der skal fiskes efter hornfisk, som er talrige på vores kyster på denne årstid. Der kan lånes fiskeudstyr, og der vil være hjælpere fra foreningen til at give råd og vejledning. De forhåbentlig fangede hornfisk viser vi så hvordan man renser og tilbereder. Og der er selvfølgelig mulighed for at smage på herlighederne også.
Det er en stor fordel med mindst gummistøvler, da vi står i vandkanten og fisker.
Tilmelding ikke nødvendig.
Vi mødes på p-pladsen ved Fornæs Fyr.
Turen er arrangeret af Naturguide Lars Pedersen, Damnarks Sportsfiskerforbund.
Pas på, hvor du træder! Krible-krable safari med Heidi og Janne.
Find det opdaterede event her.
🐜 Kan man se, når skovmyren tisser?🪵 Hvis du var en bænkebider, hvor ville du så bo?💥 Hvordan ser et træ ud, når det er sprunget i luften?🐭 Kan du balancere som en mus?🕷️ Kan du klatre som en edderkop?
Det skal vi lave på turen
Lad os se, om vi kan finde frem til svarene på disse spørgsmål sammen, når vi bevæger os væk fra de etablerede stier i skoven 🌳👣
Måske dukker der endnu flere spændende spørgsmål op, som vi også kan prøve at finde svar på undervejs 🐜🪵
🥪 Tag madpakke og drikkevarer med, så slutter vi turen af med at spise sammen omkring bålet 🔥
🧥 Påklædning efter vejret.
👶🌱 Turen er målrettet de mindste i alderen ca. 2–5 år og deres familier.
✏️ Tilmelding er nødvendig senest d. 28. maj. Oplys navn og alder på børnene ved tilmelding. Skriv SMS til: 30267681
Vi mødes på FDF's shelterplads i Løvbakkerne.
Turen er arrangeret af Naturguider Heidi Fynbo Nørholm og Janne Bendixen, Danmarks Naturfredningsforening.
Sulten? Ja ik, naturen har faktisk en masse råvare som er lige til at putte i gryden. Så et bål og lidt pasta, blandet med en masse urter fundet rundt i skoven, det er bare sagen.
Frivillige Naturguider fra Tid til Tur inviterer dig og din familie med i naturen. Det er tid til leg i det fri!
Find flere oplysninger om eventet her.
Vi starter turen med at sanke, her samler vi spiselige planter fra skoven. Sammen går vi rundt og kigge efter gode råvare til vores frokost. Tilbage på shelterpladsen, starter vi bålet og begynder at lave mad. Men vi skal også hygge, måske snitte lidt, lave nogle lege og bare nyde skoven.
Turen koster 30 kr. pr. person og betaling og tilmelding ved Thomas, sms til 25480062.
Mødested: Vi mødes ikke på adressen, men længere vest på, ved shelterpladsen.
Naturguide Thomas Vanting
Hvordan finder vi ro sammen som familie – midt i naturen?
VILD Nordsjælland og DN Hillerød inviterer i forlængelse af foredraget med naturterapeut Simon Høegmark på Hillerød Bibliotek den 19. maj til en sanselig og nærværende formiddag i skoven for børnefamilier.
Her skal vi ikke nå noget – men være sammen.
Vi bevæger os roligt gennem skoven, mærker kroppen, sanser omgivelserne og giver plads til både fordybelse og leg.
Find det opdaterede event her.
Undervejs kan I blandt andet:
- Ligge i hængekøjer og finde ro
- Arbejde med små mindfulness-øvelser
- Samle naturmaterialer og skabe
- Tænde bål og lave mad sammen
Vi afslutter med et fælles måltid over bål, hvor børnene er med hele vejen – fra sankning til tilberedning.
Formålet er at give jer som familie en oplevelse af ro, nærvær og fællesskab i naturen – og måske inspiration til at tage det med hjem i hverdagen
Praktisk
Dato: 13. juni kl. 10–13
Tilmelding senest 6. juni: kristina.natur@gmail.com
Mødested: P-pladsen ved Gadevang Kirke, Gadevangsvej 115, 3400 Hillerød
Max 12 familier
Arrangeret af Kristina Eggers Larsen og VILD Nordsjælland
Se sankthansorme lyse i mørket og lyt efter flagermus vha. detektor. Oplev natten sænke sig og den næsten fulde måne, hvis det er klart vejr. Turen er ca. 3 km på fast underlag og for både børn og voksne. Medbring evt. en rød lygte.
Kom lidt før, og nyd solnedgangen over Furesøen kl. 21.57. Kan aflyses i tilfælde af regn, så husk derfor tilmelding.
Mødested: Vi mødes hvor gangbroen af træ/Christian Winthers Sti starter. Lige nord for Holte roklub.
Tilmelding med email til: jitkastilund@posteo.dk
Følg med i det opdateret event her.
Arrangeret af DN Rudersdal
Kom med på Natursommerlej med VILD i uge 31.!
Drømmer I om en sommer fyldt med grin, leg og masser af natur? Så kom med på Natursommerlejr i Holstebro - fire dage fyldt med fællesskab og vilde aktiviteter ude i det fri!
Hvad skal I glæde jer til?
- Sjove ture til stranden
- Snitning og kreative projekter
- Kratlusketur og små natureventyr
- Brætspil og stille stunder
- Hygge omkring bålet
- Fællesspisning under åben himmel
Maden vil primært være vegetarisk og økologisk. Vi hjælper hinanden med madlavning, opvask og rengøring. Sammen skaber vi en fantastisk naturlejr med plads til fart og fordybelse i det grønne - for både store og små.
Alle aktiviteter er frivillige, så I kan selv vælge i hvilket omfang, I har lyst til at deltage. Vi forventer at blive mellem 15-45 mennesker.
Praktisk information:
Hvor?
Nørrehytten, Sønder Nybovej 2A, 7500 Holstebro
Hvornår?
Uge 31. Mandag d. 27. juli - torsdag d. 30 juli.
Overnatning vil være muligt i medbragt telt eller campingvogn.
Pris:
250 kr. barn - 500 kr. voksen - 1.000 kr. for en familie.
Tilmelding:
Skriv antal børn og voksen til mail: ikast-brande@dn.dk eller sms: 60244799
Vi er altid klar på at besvare jeres spørgsmål, så I er meget velkomne til at kontakte os.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Natursommerlejr 2026!
Venlig hilsen
Kasper Kold og Maria Mosegaard Mortensen
VILD ambassadører i DN Ikast-Brande
Hvad er et VILD-event?
Til VILD-events står frivillige i Danmarks Naturfredningsforening klar til at tage jer i hånden og vise den lokale natur, så hele familien får naturoplevelser på en sjov måde.
Alle kan deltage - uanset naturerfaring - og her på siden kan du se hvilke arrangementer, der er for børn og familier nær dig.
Endnu VILDere - kun for medlemmer
Som betalende medlem af VILD bliver I inviteret til særlige arrangementer fire gange om året.
Her vil kendte børneværter og naturentusiaster give en naturoplevelse ud over det sædvanlige.
Bliv medlemFLERE VILDE EVENTS
Her på siden bliver udvalgte og aktuelle VILDE events lagt op løbende. Det inkluderer både medlemsevents udelukkende for medlemmer af VILD, og generelle vilde events, hvor alle er velkomne.
Ønsker du at orientere dig mere generelt om børnevenlige arrangementer i dit lokalområde, kan du melde dig ind i vores VILDe Facebook-grupper. Her kan familier invitere hinanden på ture i naturen og vi gør løbende opmærksom på lokale naturoplevelser.
FIND FACEBOOK-GRUPPERVil du give børn nogle vilde naturoplevelser?
Bliv frivillig i VILD, så kan du arrangere lege og ture for børn og børnefamilier i din lokale natur.
Som friVILDig er du med et landsdækkende netværk, hvor vi inspirerer hinanden til at finde de bedste måder at bringe børn og deres familier ud i naturen. Netværket mødes online hver måned.
Du vil løbende blive tilbudt gratis kurser og workshops, hvor vi i praksis arbejder med naturformidling i børnehøjde. Du vil også blive tilbudt materialer der kan styrke synligheden af de lokale arrangementer, ligesom du kan få sparring med vores naturvejledere.
Vil du høre mere? Tryk herunder.
Bliv en del af netværket